Hvordan ville det være at flytte til Paris?

Inden jeg tog beslutningen ville jeg nærstudere www.secretsofparis.com og høre La Marseilles med Mireille Mathieu. Men selvfølgelig ville det ikke tage mig lang tid at blive enig med mig selv; Paris here I come! Så ville jeg pakke min rejsekuffert og sætte mig i toget mod Paris.

I toget ned til Paris ville jeg læse ” French Chic – How to Dress Like a French Woman” af Susan Sommers eller ” L’un est l’autre” af Elisabeth Badinter.

Fra perronen på Gare du nord, ville jeg slentre ned til Louvre, over Seinen ad Pont Des Art forbi Institut de France, og fortsætte ned til Place Jean-Paul Sartre et Simone de Beauvoir, og finde frem til Cafe de Flore hvor lige netop de to forfattere holdt hof i 1950’erne, sammen med filminstruktører fra den nye bølge, la nouvelle vague.

Jeg ville slå mig ned på Montmatre, stedet hvor den franske bistro blev født. Russiske kosakker rykkede ind i Paris efter at have været med til at slå kejser Napoleon ved Waterloo. De satte sig til bords og råbte “быстро!”. Det udtales bystro, og betyder “hurtigt” på russisk. De arme franske tjenere lærte snart at forstå, hvad det betød, og lige siden har bistroer været spisesteder med hurtig servering og rimelige priser.

På Montmatre ville jeg helst bo i nærheden af Place de Tertre og hver eftermiddag ville jeg sidde i min vindueskarm og ryge en mistral, drikke dejlig kølig hvidvin, lytte til Jacques Brell og nyde udsigten

 

Jeg ville selvfølgelig forsøge at slå igennem som eksistentialistisk forfatter, og jeg ville blandt andet finde inspiration til mine værker på Musée de Montmartre, Sacre Cour eller på mine togture med Chemin de fer de Petite Ceinture (en togstrækning, der fra 1852 forbandt Paris’s store togstationer i en cirkel – den kører dog kun sjældent nu).

Indtil jeg får mulighed for at flytte til byernes by, må jeg drømme videre over min morgenmad. Bonjour!

Reklamer