På Tirsdag er det international fredsdag. En FN dag. Er I klar over hvor mange FN dage der er? Og udover FN-dage, så er der årlige FN-uger. Og hvert år og endda årtier er også tilegnet et eller andet fra FN’s side. 2010 er året for biodiversitet, og 2011 er internationalt skovår.

Og så er vi lige nu i gang med årtiet for… 

  •  Reducering af malaria i udviklingslande, især Afrika
  • det andet internationale tiår for udryddelse af kolonialisme (vel fordi Storbritannien stadig ikke har afleveret alle deres øer tilbage)
  • Internationalt tiår for en kultur for fred og ikke-vold mod verdens børn (bemærk – både fred og ikke-vold!)
  • FN’s litterære tiår: Uddannelse for alle
  • FN’s tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling
  • OG internationalt tiår for handling: ’Vand for liv’ (jeg ved ikke helt, om det er sådan en enten-eller…)

Jeg synes personligt FN har lige vel mange bolde i luften…

Når man ser på temaerne for FN-dage, kan jeg ikke lade være med at tænke; tænk hvis vi en dag kunne afskaffe en FN-dag eller to? I stedet for at opfinde nye. Simpelthen sige; nu eksisterer det her problem ikke længere – ergo kan vi slette FN-dagen. Men mon så ikke det bare bliver til en memorial-dag?

Advertisements