Lidt filosoferen over modemagasiners berettigelse, irritation over Cover og kærlighed til Hermes og heste. – Eller historien om, hvad der sker når modejournalister ikke har set Zorro, før de sætter sig til rette på redaktionen.

Det irriterer mig altid, når modebloggere og modejournalister rapporterer om en ny kollektion fra et givent modehus, og er larmende dovne og uinspirerende at høre på i deres tekst. Så lad vær med at sige noget, og bare vis mig nogle billeder.

Jeg kan leve med, når modebloggere siger ”Hermes er inspireret af heste”. Men når f.eks. bladet Cover også siger det. Suk. Som om Jean-Paul vågnede en morgen i 2010 og tænkte ”Ponyer!”. (Det værste jeg har læst er en enkelt modeblogger, der tilskrev Gaultier æren for ”The Equestrian Glamour”…! Vor herre til – ja – hest!)

Hermes er ikke et modehus der har hævet heste med ind i manegen. Det er ”so to speak” et hestehus, der har hævet nogle modeller og noget mode op på scenen.

Hermés startede i 1837 med at lave seletøj, som sadelmager, og senere andet udstyr til ryttere, heste og kuske, førend familiefirmaet gik ind i beklædningsmode. Og stadig den dag i dag er Hermés stærkt tilknyttet hestesporten. Der laves stadig sadler i butikken på 24 Rue Faubourg Saint-Honoré, og firmaet står bag den årlige store hestebegivenhed Saut Hermes i Grand Palais, Paris.

Jeg kan godt leve med at Cover siger om ss 2011 kollektionen at den ”i vanlig stil” er rytterinspireret.

Men det udsagn får det til at lyde som om, at en kollektion, der er ”rytterinspireret” ser ud på én måde. (Eller at man kan kalde en kollektion ”rytterinspireret”, fordi modellerne holder en piske, og er iklædt lange sorte støvler med sporer.)

Og det er heller ikke tilfældet.

Jean-Paul Gaultier har uden tvivl genoplivet nogle traditioner, fra modehusets baggrund, og forstærket det meget i denne kollektion. Men det han helt præcist har været inspireret af er de spanske cowboys – Caballeros. 

Jeg forstår bare ikke hvordan man kan lade være med at nævne det – for det er ret tydeligt.

  1. Musikken fra modeshowet – jeg tænker flamenco
  2. Der er endda en hest der går ”spanske skridt” – man skal ikke have set ”Manden med Jernmasken” ret mange gange for at kunne genkende det.
  3. Hattene er traditionelle caballeros-hatte. Det er de kort skårne jakker også. (se billederne)
  4. Der kan, i både tøj og musik, også trækkes linjer (store, tydelige linjer) til flamenco; dansen, påklædningen og traditionen.

 

Jeg kan heller ikke forstå, hvordan en modejournalist kan være så gabende fantasiforladt, at denne nøjes med at kalde kollektionen ”rytterinspireret”. Det er ikke fordi, der skal en særlig skarp observations-evne til at se det. Måske modehuset var lidt bange for, at modejournalisterne ikke ville opdage, at det var en kollektion inspireret af ”The Equestrian Glamour”(!!!), siden det var nødvendigt at få modellerne til at traske rundt i savsmuldsbund, have heste med på scenen, og lige smide noget klik-klak galop-lyd ind i musikken. Bare for at være helt sikker på, at tilskuerne fanger den.

Kunne man som modejournalist ikke strække sig lidt længere og f.eks sige ”Inspireret af spanske cabelleros/spanske ryttere og hestetraditioner”. Jeg forlanger ikke, at modejournalisten burde have sat sig ind i ridestile og heste-historie fra de sidste 1000 år. Men de har vel for filan set Zorro?

Hvis modebladene fortsat skal have en eller anden berettigelse, så er de nødt til at komme op i omdrejninger. De behøver ikke være ordekvilibrister eller modehistorikere. Men når de nu mener, at der stadig er en grund til at vi skal købe deres produkt – et blad – så burde de anstrenge sig bare lidt mere, end den ”almindelige” modeblogger.

Når alt dette er sagt, vil jeg lige tilføje, at jeg synes Hermes ready to wear kollektionen for ss 2011 usigeligt smuk. Farverne, tøjet, showet som helhed – det er mums for øjet. Jeg har intet i mod Hermes. Kun dovne modejournalister.

Reklamer