…er jo verdens mest irriterende sang. Ikke at den er specielt dårlig eller specielt god. Den har bare rigtig let ved at sætte sig fast de forkerte steder – som i mit hoved!

Jeg har lige nu besøg af en af “alle” mine veninder – Anne, som er på rejse rundt i Stillehavet (du kan læse hendes blog her). Alle er i citationstegn, for jeg har aldrig været sådan en, der omgav mig med flere dusin veninder. Eller havde én bedsteveninde. Jeg har altid haft en 3-5 omkring mig, som jeg tænker på som tætte veninder.

Den slags uselviske venskaber. Hvor der ikke bliver forventet noget af en, men man bare kan hygge sig i hinanden selskab, og accepterer hinaden for det man er. Jeg er så heldig at have et par stykker af dem!

En af den slags veninder er Henriette. Sådan en man bare savner helt vildt, men som jeg ved lige nøjagtigt hvor er, når jeg kommer hjem igen.

Billedet her passer som fod i hose på dag 7’s blog-udfordring; Et billede af mig og min nærmeste ven. Det er taget Juni 2010, da vi forberedte os på den afsluttende eksamen på 2 års Serviceøkonomuddannelse. Det er sgu nok takket være hende, at jeg holdt ved.

Reklamer