Blog-udfordring dag 12; Hvorfor blogger du?

Jeg var ærligt talt nødt til at se på en del andre blogs, som har været igennem sådan en blog-udfordring her, i håb om at finde inspiration til hvad f*nden jeg skulle skrive.

Jeg fandt ikke rigtigt noget, som inspirerede mig, så efter lange tænkepauser har jeg bare forsøgt at skrive et eller andet. So here goes.

Der er jo rigtig mange grunde til, at jeg blogger. Det er hyggeligt, det er tidsfordriv, det er sjovt og spændende. Det er også en måde at holde min familie orienteret om, hvad jeg render og laver og tænker – for sådan nogle ting har vi altid delt hjemme i Kauslunde.

Jeg skriver også for at få afløb for skrivetrangen og for at føle, at det nytter noget mere end at skrive dagbog. Jeg har altid skrevet, så det at blogge er ikke noget jeg synes er videre banebrydende, at jeg gør. Bare en logisk følge.

Det er en slags kreativ legeplads, hvor jeg leger  med ord, med sociale medier og med teknik.

Jeg tror ikke, der er nogen umiddelbar forklaring på, hvorfor jeg blogger. Det er vel den menneskelige trang til at føle, at man gør noget. Følelsen af at gøre noget er vigtigere end selve det at gøre noget. Tror jeg.

Til gengæld tænker jeg rigtig meget over, hvad jeg skal blogge. Hvad jeg kan “tillade” mig at lukke ud til verden. Ja vist, det bestemmer jeg selv. Men jeg tænker meget over, hvad jeg har lyst til at fortælle verden. Nogle gange vil jeg fortælle alt, andre gange, sletter jeg alt, så snart jeg får skrevet noget, der nærmer sig det personlige.

Det er en svær balancegang, som jeg ikke synes jeg helt mestrer endnu.

(billede fra http://giajenthiran.dk)

Reklamer