Blog-udfordring dag 14 “Et billede af dig og din familie” bliver lidt anderledes.

Jeg er ikke fan af at udstille min familie mere end højst nødvendigt, men det er jo heldigvis heller ikke helt nødvendigt. Jeg har fundet nogle billeder frem som minder mig rigtig meget om min familie. Så når jeg har hjemve – og det har man en gang i mellem når man er mig – så kigger jeg på dem!

Billedet her er taget i Kbh, på Nørrebro, i april, hvor min søster var på besøg. Vi var ude og gå en tur en sen aften, da vi kom fordi den her butik. Det er simpelthen et fantastisk navn til en biks, “Dimseriet”. Grunden til, at vi skulle have et billede med min søster foran biksen, er at hun er verdenskendt i vores familie for at dimse. Ingen kan dimse så godt som hende i så lang tid.

Kagen her er fra mine forældres sølvbryllup i 2007. De hedder Hans og Helle, så det skal altså forestille et monogram med HH. De fik kagen af mig og min søster 🙂

Min mor og Tosca, mine forældres hund. Billedet her er fra Juli 2008, første gang min mor besøgte Tosca. Så hun er altså kun 4 uger her. Javist, Tosca er sød og bedårende, men det jeg bare elsker ved billedet her, er den måde min mor holder Tosca på. Det ser så ømt og varmt og kærligt ud. Det er bare alt, hvad min mor er.

Billedet her er min fars barndomshjem, og min Bedstefar og Bedstemors gård i Lundrød. De vant i Lotto (40.000 kr.!!) og købte gården her midt 50’erne. Her voksede min far og faster op, og her har min søster, min fætter og jeg tilbragt endeløse somre. Bedstefar havde heste, og der var føl hver sommer. Bedstemor havde katte, og filmede roserne i haven. Her lærte vi at ride, køre med selvbinder, synge med på Sound of Music, stakke hø, hente gulerødder, glæden ved fysisk arbejde og tusind andre uendeligt vigtige ting!

Bedstemor er væk, og Bedstefar blev for gammel til at passe gården. Så nu lever han i bedste velgående i Tølløse, hvor han (som han selv siger) passer haver for de gamle damer i byen.

Hjemvéen blev for stor, og pengene for små hernede i Australien, så jeg tog den vilde beslutning at rejse hjem til DK igen. Intet job, ingen penge, ingen rejse. Sådan er det. Der er en bunke andre grunde, til både at blive og til at rejse hjem til DK, men det er for hjertenært og personligt til at jeg kan skrive om det lige nu. Men jeg får stadig hjertebanken, ved tanken om, at jeg turde tage beslutningen om at tage hjem. Troels bliver her i Australien, for vi kan alt, vi to! 🙂

Reklamer