Så er december hjemme i reden begyndt.

Selvom jeg ikke kan lade være med at grine af, at jeg bor hos mine gamle forældre igen – i en alder af 25 – er det ret hyggeligt. Og indtil jeg begynder på mit nye job, er der masser af tid til at gå gemmerne. Og dem er der masser af.

Mine forældre har endeløst pulter, gemmesager og bøger i lange baner!

Min fars spasser-nisser

Min far arbejdede i 90’erne på et plejehjem som forstander. Min søster og jeg var tit med på arbejdet, og tegnede tegninger i stor stil. En sød pædagog fra “aktiviteten” (der hvor gamle kommer og hygger med strik og akvarel) satte nogle af vores tegninger sammen til et Børnehjørne-skilt, som hang i – ja – børnehjørnet, indtil min far fik nyt job. Så fik han skiltet med i afskedsgave.

Nogle gange tvivler jeg lidt på om mine forældre nogensinde får en færdig have – eller hus – men jeg tror faktisk godt at de kan lide, at det hele er lidt rodet. At der hele tiden er noget at reparere på. Den udendørs brændeovn er lavet af min søsters kæreste.

Halvtaget her plejede jeg at sidde under, når jeg kom for tidligt hjem fra skole – det vil sige, når jeg havde pjækket fra skole.

 Dagen i dag har jeg brugt på at sove – af en eller anden grund sov jeg lige 15 timer i nat. Og så har  jeg skrevet en julekalender – som du kan læse lige her.

Reklamer