Weekenden står på Henriette, Hygge og Holstebro.

Når ens veninde bliver gift, kan man godt frygte at miste noget med den veninde. Det er som om, hun går over til en anden sekt – dem vi før ikke kunne lide, og man kan gribe sig selv i at føle sig snydt og bedraget, og forrådt af ens ”partner in crime”. Det er alt sammen meget naturligt, og meget velbeskrevet i hver anden chicklit bog, der hives af hylderne i Kvickly.

Men noget andet er, når det der ægtepar begynder at lave et hjem. Jo vist, det er ganske voksent og modent at blive gift. Men enhver kan forestille sig et bryllup. Men at forstille sig at bygge rede er noget helt andet.

Når de begynder at bygge den rede, og fylde den med varme og kærlighed, så gør de noget, som man virkelig ikke selv kan være en del af – før man selv begynder på sin egen rede.

Og de bliver omgærdet af en ro og tosomhed, så det føles som at komme hjem til sit barndomshjem, og finde nips, der har stået det samme sted i 30 år, og med bidende sikkerhed, åbne køkkenskabet og finde syltetøj på tube på midterste hylde.

Og man fyldes med en ægthed og rigtighed og tro på, at nogle ting, bare fungerer som de skal. At tiderne kan skifte, priserne stiger, politikere bliver korrupte, men her står en klippefast borg, som en dag bliver et barndomshjem, som nogen vil forbinde alt godt med og længes hjem til.

Reklamer