Archives for category: Bagom din blogger

Jeg oplevede noget sjovt her til aften, i toget på vej ”hjem” fra Kauslunde til København – fra det ene K til det andet. ”Hjem” i citationstegn, fordi jeg stadig lever i den flyvende kuffert aka min enormt store samsonite.

Jeg bestiller altid pladsbillet, når jeg skal køre med tog. Nogle gange er det fuldstændigt åndssvagt, fordi der er en skov af tomme pladser i toget – og når man er habil togpassager, lærer man efterhånden hvilke afgange det gælder. Alligevel køber jeg pladsbillet. Jeg bliver simpelthen fysisk utilpas, hvis jeg ikke ved, at der er en særlig plads, tiltænkt kun mig, inde i toget.

Sjovt nok – men ikke dét sjove, som det her handler om – så fik jeg plads 65 i vogn 13 – nøjagtigt samme numre, som jeg sad på, da jeg i fredags var på vej fra København til Kauslunde. Og jeg kunne ikke lade være med at gå en lille smule i talparanoia, som jeg stod der med min smøg og min pladsbillet.

Jeg kan huske, at jeg engang sad og så Number 23 med min lillesøster. Da vi var færdig med at se den, skulle jeg med toget hjem til København, og hun kørte mig ind til Middelfart Banegård (Og ja! Det hedder en banegård og ikke en station, ude i provinsen). På vej derind kom vi til at regne lidt på det hele. Det var d. 13.oktober (13+10 = 23), Jeg var 23 år gammel, og jeg har fødselsdag d. 2.marts (2 og 3 = 23) 1985 (1+9+8+5 = 23). Da vi trådte ind på perronen, skiftede digitaluret til 23.00. Vi gik ned til bilen igen, kørte hjem til Kauslunde, og så blev jeg lige en ekstra nat i det trygge barndomshjem. Men sådan er der jo så meget, når man tæller efter.

Nu sad jeg så her på min plads 65 i vogn 13, og da jeg havde fået bosat mig i mit togsæde, med min bagage, min telefon, min billet, min kaffe og min computer, så jeg ud i mørket (oh yes, mine neuroser var glade for en vinduesplads). Og der var selvfølgelig ingenting at se andet end mørke. Men i vinduet fik jeg øje på min medpassager overfor mig. Og han så lidt bekendt ud.

Jeg nænede ikke at sige noget til ham og derved ødelægge ukendthedens momentum. For det er på en eller anden måde meget rart, at bevare anonymiteten overfor sine medrejsende.

Og så sad jeg der overfor ham, ham med sin iphone og mig med min HTC, da shufflefunktionen i min playliste vælger at spille Mein Herz Brennt, og jeg kom til at tænke på min ungdomsven – lad os bare kalde ham Jimmi. Jimmi brændte i 3.g en cd til mig – ja, så fjern er min gymnasietid – at det var dengang hvor man stadig brændte cd’er til hinanden. Han lavede en cd med alle de musiknumre, han mente jeg burde høre. Fuld af rå whiskey-bar-musik og hærdede følelser fra mænd med jernlås om hjertet og sår på sjælen, som Tom Waits og Leonard Cohen. Mærkelig syremusik i den daværende poptøs’s øre, så som Dead Kennedys og The Avalanches. Og så var der Mein Herz Brennt med Rammstein til sidst.

Og så kom jeg i tanke om hvem min medpassager var, og han virkede pludselig ikke bare lidt bekendt, men meget bekendt, da jeg kom i tanke om, at jeg rent faktisk har gået i gymnasiet med ham. Jeg har rendt op og ned af ham, hver eneste dag i 3 år i træk. Vi var ikke som sådan venner. Men vidste hvem hinanden var.

Fra jeg blev student i 2006, til nu her på plads 65 i vogn 13 (2+0+0+6+1+3+6+5 = 23), er der godt nok sket en del. Det er utroligt, hvor meget mennesker ændrer sig over tid og sted. Og alligevel ender samme sted, i en tidslomme af velkendthed.

Faktisk kan jeg også godt huske hvad han hedder. Men lad nu det ligge. Han forbliver en gæst i genkendeligheden. Man skal ikke altid være så nøjeregnende.

 

Lige nu sidder jeg i Kirke Hyllinge, og overvejer hvordan  jeg kan komme hjem til Kauslunde på Fyn. Jeg orker ikke at sidde i et propfyldt tog!! Kedsommeligheden har ramt mig, så her er en blog-leg, jeg fandt i blogosfæren. Enjoy!

1. Hvad er dit fulde navn: Christiane Falke Skov-Bjerregaard

2. Sang, som du sørger til når du er trist: Lige pt. ”Velkommen hjem” (hvor corny det end måtte lyde), men faktisk har jeg en hel playliste, kun til tud og tristhed.

3. Hvad tror folk om dig? Før de lærer mig at kende, tror de fleste, at jeg er arrogant, snobbet eller genert. Det bliver modbevist i 90 % af alle tilfælde.

4. Hvad får du oftest komplimenter for? Mit intellekt 🙂

5. Hvad siger du for at imponere folk? Jeg leder ikke som sådan efter at imponere folk. Det er rart når det sker, men det er ikke noget jeg direkte stræber efter. Det er vel en sidegevinst, når jeg har gjort et godt stykke arbejde.

6. Hvordan kan man imponere dig? Ved at hvile i sig selv, og tro på sig selv – og turde lade det skinne igennem i alt hvad man siger og gør!

7. Griner du nogen gange når du er alene? Ja! Foruroligende meget!

8. Hvordan tager du telefonen? ”Ja!?” (lettere irriteret) Eller ”Det’ Christiane”

9. Plejer du at komme til tiden? Det kommer meget an på, hvor vigtigt, jeg selv mener, det jeg skal komme til, er!

10. Hvornår har du det bedst? Når jeg nørder i mit eget selskab, eller morer mig (og måske er midtpunkt) i et selskab med mange mennesker omkring mig

11. Hvad synes du om dine fødder? Det ligner rumpe-nisse-fødder

12. Tror du på kærlighed ved første blik? Jeg tror på begær ved første kys. Kærlighed er ikke en lyn-leverance. Det er noget man skal arbejde for, og gøre sig fortjent til.

13. Er du tilfreds med dit liv? Jeg er gennemført tilfreds! Det handler om ”a certain state of mind”, så dukker lykken op i de mindste ting.

14. Hvem ringer du til når du er vred/ked? Tanja, Henriette, min søster eller min mor.

15. Er det okay at græde? Ja, og det er en følelse eller tilstand, som man bør gå igennem med jævne mellemrum. Det sker noget med et menneske der lige har grædt. Det bliver ligesom tydeligere, mere ægte, mere helt menneske.

16. Du samler på: Arvegods! Jeg kan ikke bære tanken om, at gamle smukke ting, som har været i familien i flere generationer, bare skal smides væk. Jeg elsker at være omgivet af ting, som har en historie.

17. Har du nogen tatoveringer? Ja, en rød stjerne med sort kant ved venstre hofte.

18. Har du nogen fobier? Jeg er meget traumatiseret over nåle, og det at blive stukket.

19. Tror du på liv efter døden? Jeg tror på sjælelig ro efter døden.

20. Noget du har gjort siden du var lille og stadig gør? Jeg sutter på tommeltot når jeg sover. Og så sover jeg stadig med Georg. Den smukkeste bamse i verden!

Fordi det kun er 9 dage siden jeg kom til landet, og fordi jeg pretty much bor i en kuffert lige pt, så er det lidt svært at svare på blogudfordringen dag 27; en samling jeg har. For jeg har ikke som sådan nogen samlingerne lige ved hånden.

Jeg har ellers altid været stor fan af samlinger, og mon ikke jeg bliver det igen. Jeg har samlet på rigtig mange forskellige ting; frimærker, glansbilleder, flotte sten fra stranden, veninder-breve, hesteplakater, wendyblade, gameboy-spil, rosetter.

Jeg tror at ens samlinger bliver mere og mere ubevidste jo ældre man bliver. F.eks. er det ikke sådan at jeg synes jeg ligefrem samler på bøger – jeg har bare rigtig, rigtig mange af dem. Læs resten af dette indlæg »

Blog-udfordringens dag 20 beder om et billede, der får mig til at smile.

Historien bag; Læs resten af dette indlæg »

Blog-udfordring dag 19; Dine kælenavne og hvorfor du har dem.

Mine kælenavne;

Stinne-mor. Bjerregaard. B. Store B. My. Chris.

Og hvorfor jeg har dem; Læs resten af dette indlæg »

Blog-udfordring dag 14 “Et billede af dig og din familie” bliver lidt anderledes.

Jeg er ikke fan af at udstille min familie mere end højst nødvendigt, men det er jo heldigvis heller ikke helt nødvendigt. Jeg har fundet nogle billeder frem som minder mig rigtig meget om min familie. Så når jeg har hjemve – og det har man en gang i mellem når man er mig – så kigger jeg på dem! Læs resten af dette indlæg »

%d bloggers like this: