Archives for category: Mit Københavnske Hjerte

I dag er jeg taget til København igen. Jeg var her ellers så sent som i sidste weekend, men jeg har været til jobsamtale i dag – fingers crossed. Inden jobsamtalen dryssede jeg ind forbi mit gamle arbejde, magiske Hotel Alexandra.

At komme ind på Hotel Alexandra, er lidt ligesom at komme hjem til en gammel tante. Man sætter sig i møblerne, som om man bor der, taler frit og løssluppent, og forventer at alle gider hører på en – og det gør de oftest også. Og de mennesker, der er her, ligger deres vigtige sager fra sig, og tager sig tid til at sige hej. Hvor føler man sig set og anerkendt. Når man har arbejdet her, er det svært at forstå, hvordan andre arbejdspladser går så meget op i at skabe en god kultur. Der skal så lidt til.

Nu sidder jeg og får en kop kaffe på Baresso ved Rådhuspladsen.

Når man i så lang tid har været så langt væk fra café-støj, er det fedt bare at opsuge lyden af samtaler, trafik, kasseapparater, isterninger der blendes – bare sidde og marinere i duften af kaffen. Så her sidder jeg og tænker lidt over tingene.

Jeg har gjort en ny opdagelse. Jeg gør, tænker og føler sære ting, når jeg har været for længe væk fra København. Jeg har prøvet det før. Men denne gang er det slemt.

Jeg kan vade rundt i byen i flere timer. Jeg er hverken målrettet eller hvileløs. Jeg går bare rundt, og tilegner mig byen i fred og ro, og føler mig fri af provinsens voksenverden.

Eller også får jeg sommerfugle i maven, fordi jeg ved jeg er på vej hen til min gamle arbejdsplads, som jeg næsten ikke kan vente med at se igen.

Sidste weekend købte jeg en pakke cigaretter. Jeg røg en halv, og tog resten med hjem til min far. (indrømmet, jeg røg mere end en halv i byen – men det tæller ikke på helt samme måde). Bare fordi jeg havde lyst til at ryge, når nu, jeg var i København.

Jeg har det næsten som om at jeg er nødt til at lægge en taktik. En score-taktik. Som om byen er en gammel elsker, som jeg vil ha’ igen. En følelse, der er let at forveksle med lysten til at gå på barer og kysse på fremmede mænd.

Men jeg behøver jo ikke bekymre mig. Det er jo kun spørgsmål om tid. Før end jeg igen begynder at gå med hat i blæsevejr. Glad give 22 kr. for en Pellegrino i stedet for 5 kr. for en kildevand. Bitche over Baresso, men stadig drikke lortet. Slette ”ikk’å” fra mit ordforråd. Gå op i hvordan jeg bærer min håndtaske. Være lidt forarget over at en veninde blev smidt ud fra Rubys. Handle ind i pyjamasbukser og striktrøje. Drikke øl på borgerkroen i stilletter og lårkort. Pynte min cykelkurv. Irritere mig over at skulle vente 3 minutter på næste metro, fordi den lige ér kørt. Gå over for rødt. Købe Politiken.  Sætte mig ind i Vor Frue på en almindelig onsdag. Have stærke meninger om A-busserne.

At være Københavner handler mere om et bestemt  ”state of mind” – eller nærmere ”State of action” – end det handler om stedangivelsen på din fødselsattest.

Så måske handler det ikke om, at hverken jeg eller andre, gør sære ting, når vi kommer til København. Måske er det i virkeligheden i vores hjemstavn vi lader være med at gøre sære ting. Fraværet af særhed, forstærker følelsen af særhed i København.

Bedst som jeg sidder og svælger i min egen originalitet kører en bus forbi Baresso. På bussens reklameskilt når jeg at fange ordene; ”At være Københavner – ny udstilling”. Jeg er altså ikke alene. Så sært, ikke længere at være en særling. Alt sammen på grund af lidt geografi.

Fra 2003 til 2006 rendte Jonas Gülstorff  (ja, ham fra Anja og Viktor) rundt i København og tog billeder med sit mobilkamera.

Det kom der i 2006 en bog ud af; “Når Gaden Taler”. For det første sparker titlen så meget røv, så det er svært at begribe hvor fedt et udtryk det egentligt er. Jeg ville ønske, jeg havde fundet på det! Gaden taler… Det både smager og lyder godt!

Læs resten af dette indlæg »

Vil lige smide nogle billeder af den mest sukkersøde frankofile butik i Klareboderne. Butikken hedder Crinoline, og forhandler tøj af samme mærker – fantastisk indretning og venlig betjening! Jeg har iøvrigt været en rigtig dårlig blogger her på det sidste, totalt begravet i opgaveskrivning og rejseplanlægning. Har tænkt mig at indhente det forsømte i de kommende uger.

 

Læs resten af dette indlæg »

%d bloggers like this: