Archives for category: Stiljournalen

Lidt mere fra Bolig i Forum fra Erik Buck – Port Nouveau

I fredags tog skønne Miss Le Mure mig med til Bolig i Forum. Vi havde håbet , at der var flere nips-ting, end der var, i stedet for husejer-boligbyggeri-paradis i halvdelen af hallen.

Jeg tog billeder af alt, hvad jeg kom i nærheden af, og Miss Le Mure snakkede om design, blomster og dyrevelfærd med sælgerne, som fik kamp til stregen, for at besvare hendes 1000 gode spørgsmål.

Der var flere aktiviteter på standen, men vi nåede faktisk kun at se foldepigerne folde plissélamper på Le Klint’s stand. Det var helt fantastisk at se de lynhurtige fingre!

Og så havde de udstillet deres nye lamper, som designmæssigt er inspireret af vintergækker, der også var afbilledet på væggen. Lampeskærmen hænger løst, så den kan dingle, ligesom hovedet på en vintergæk.

Jeg er hjemme hos de gamle i Kauslunde, og er blevet fejret lidt med indkøb på mors regning.

Mor, søster og jeg kørte til hyggeligste Bogense – Fyns svar på Firenze – og købte tøj her til formiddag. Søster og jeg købte hårfarve, og har endnu en gang kastet os hovedkuls ud i et gør-det-selv hårprojekt, og jeg fik rollen som hende med saksen.

Faktisk synes jeg resultatet blev ganske godt. Tulles hår er ikke helt langt nok til at være rigtig 1920’er endnu – men det kommer måske når hun er vokset fra sine hvirvler (3 stks midt i det hele – i hver deres retning!) – for de kan fucke enhver frisure op – pardon my french.  

Men nu mener jeg selv, at jeg kan skrive frisør på CV’et 🙂

Det er da lige det, jeg er. Ikke Hippie. Ikke Yuppie. Men Øko-Yuppie. Økokager og hjemmebag “the posh way”. Jeg er nødt til at eje denne tee!

Læs resten af dette indlæg »

I følge en undersøgelse udgivet af  “The Journal of Consumer Research” foretrækker forbrugere, at deres high-end indkøb er mindre brandede, men design-mæssigt overlegne., da dette adskiller produkterne fra mainstream-moden (LV-tasken er et godt eksempel – alle har den, og det er derfor ikke større luksus at eje den) Læs resten af dette indlæg »

%d bloggers like this: