Internet manifestet – hvordan journalistikken fungerer i dag – 17 erklæringer

Internet manifestet er skrevet af 15 tyske journalister og bloggere

1. Internettet er anderledes

Det skaber anderledes offentlige rum, anderledes forudsætninger for handel og anderledes kulturelle evner. Medierne må tilpasse deres arbejdsmetoder til nutidens teknologiske virkelighed, i stedet for at ignorere eller udfordre den. Det er mediernes pligt at udvikle den bedste form for journalistik, baseret på den tilgængelige teknologi. Dette omfatter nye journalistiske produkter og metoder

2. Internettet er et medie-imperium i lommeformart.

Nettet reorganiserer de eksisterende mediestrukturer, ved at overskride tidligere grænser og oligopoler. Offentliggørelse og formidling af nyheder og indhold er ikke længere bundet til store investeringer. Journalistikkens selvforståelse er – heldigvis – helbredt for sin egen kontrollerende funktion. Alt der er tilbage er den journalistiske kvalitet, hvorved journalisme adskiller sig fra bare ren offentliggørelse.

3. Internettet er vores samfund er Internettet.

Web-baserede platforme såsom sociale netværk, Wikipedia eller YouTube er blevet en del af hverdagen for de fleste mennesker i den vestlige verden. De er lige så tilgængelige som telefon eller tv. Hvis medievirksomheder stadig skal eksisterer, må de forstå samtidens brugere og omfavne deres kommunikationsformer. Dette omfatter grundlæggende social kommunikation; ved at lytte og reagere, også kendt som; dialog.

4. Internettets frihed kan ikke krænkes

Internettets åbne arkitektur skaber de grundlæggende IT-love i et samfund, hvor der kommunikeres digitalt og derfor, om journalisme. Denne arkitektur må ikke ændres af hensyn til at beskytte kommercielle eller politiske interesser, der ofte ligger skjult bag påskud om offentlig interesse. Uanset hvordan det sker, vil en blokering af adgang til internettet bringe den frie informationsstrøm i fare og korrumperer vores grundlæggende ret til et selvbestemt informationsniveau.

5. Internettet er en sejr for viden

På grund af utilstrækkelig teknologi har al verdens viden indtil nu været udarbejdet og klassificeret af medievirksomheder, forskningscentre, offentlige institutioner og andre organisationer.  Enhver borger kan i dag oprette sit eget personlige nyhedsfilter, mens søgermaskiner indretter sig efter et overvæld af oplysninger i en størrelsesorden, der aldrig før er set. Individer kan nu få viden bedre end nogensinde.

6. Internettet ændrer forbedrer journalistik

Via internettet kan journalistik opfylde sin socio-uddannelsesmæssige rolle på en ny måde. Dette omfatter at præsentere information i en stadig foranderlig, fortløbende proces; og de trykte mediers uundgåelige frafald er en fordel. De, som ønsker at overleve i denne nye verden af information, har brug for en ny idealisme, nye journalistiske idéer og en følelse af glæde ved at udnytte det nye potentiale.

7. Nettet kræver netværk

Links er forbindelser. Vi kender hinanden via links. De, der ikke bruger dem udelukker sig selv fra social diskurs. Dette gælder også for de traditionelle medievirksomheders websider.

8. Links giver belønning, citater giver status.

Søgemaskiner letter kvalitetsjournalistik: de øger muligheden for at finde unikt indhold på længere sigt og er derfor en integreret del af det nye, netbaserede offentlige rum. Referencer via links og citater – især dem, der foretages uden samtykke til ophavsmanden – udgør selve kulturen i den netværksbaserede sociale diskurs, som med alle midler er beskyttelsesværdig.

9. Internettet er det nye mødested for politisk diskurs

Demokratiet trives med deltagelse og fri information. Journalistikkens nye opgaver består i at overføre den politiske diskussion fra traditionelle medier til internettet, samt en udvidelse af denne diskussion ved at inddrage den aktive deltagelse af offentligheden.

10. Dagens pressefrihed betyder ytringsfrihed

Artikel 5 i den tyske forfatning indeholder ikke beskyttende rettigheder for et erhverv eller for teknisk traditionelle forretningsmodeller. Internettet tilsidesætter den teknologiske grænse mellem amatører og professionelle. Det er grunden til det privilegium, at pressefriheden skal gælde for alle, der kan bidrage til opfyldelsen af journalistiske opgaver. Der bør kvalitativt set ikke skelnes mellem lønnet og ulønnet journalistik, men snarere mellem god og dårlig journalistik.

11. Mere er mere – der er ikke noget, der hedder for mange oplysninger.

Dengang bogtrykkeri blev opfundet havde institutioner, ligesom kirken, magt over folkets viden og styrede al utilsigtet informations. På den anden side var det skribenter, encyklopædister og journalister, der beviste, at mere information fører til mere frihed, både for den enkelte og samfundet som helhed. I dag har intet ændret sig i denne henseende.

12. Tradition er ikke en forretningsmodel

Man kan tjene penge på journalistisk indhold på Internettet. Der er mange eksempler på dette allerede i dag. Men fordi internettet er stærkt konkurrerende, er forretningsmodeller nødt til at tilpasse sig nettets struktur. Ingen bør forsøge at undgå denne tilpasning ved hjælp af politiske beslutninger, der er gearet til at bevare status quo. Journalistikken har brug for åben konkurrence om de bedste refinansiering løsninger på nettet, sammen med modet til at investere i de mangeartede gennemførelser af disse løsninger.

13. Copyright er en borgerpligt på internettet

Hjørnestenen i informationsorganisationer på internettet er ophavsretten. Ophavsmandens ret til at træffe afgørelse om karakteren og omfanget af formidling af deres indhold, gælder også på nettet. Samtidig kan ophavsrettigheder ikke blive misbrugt som en løftestang for at sikre forældede forsyningsmekanismer og udelukke nye distributionsmodeller eller licensordninger. Ejerskab indebærer forpligtelser.

14. Internettets mange valutaer

Journalistiske online-tjenester der finansieres gennem annoncer tilbyder indhold i bytte for en pull-effekt. Læserens, seerens eller lytterens tid er kostbar. I branchen for journalistik, har denne forudsætning altid været et af de grundlæggende principper for finansiering. Andre former for refinansiering, der er journalistisk retfærdiggjorte, er nødt til at blive afprøvede.

15. Hvad der ér på nettet, bliver på nettet.

Internettet løfter til et helt nyt kvalitativt niveau. Online er tekst, lyd og billede ikke længere forbigående. Der etableres et arkiv af moderne historie, da alt kan hentes igen og igen. Journalistikken må tage udviklingen af information, fortolkning og fejl med i betragtningen, dvs den bør indrømme sine fejl og rette dem på en gennemsigtig måde.

16. Kvalitet er stadig den vigtigste egenskab

Internettet punkterer homogene metervarer. Kun de, der er enestående, troværdige og usædvanlige vil få et støt følge i det lange løb. Brugernes efterspørgsel er steget. Journalistikken må opfylde dem, og overholde sine egne principper.

17. Alt for alle

Nettet udgør en infrastruktur for social udveksling, der langt overgår det 20. århundrede massemedierne: Er du i tvivl, er “generation Wikipedia” i stand til at vurdere troværdigheden af en kilde, spore nyheder tilbage til deres oprindelige kilde, udforske, kontrollere, og vurdere det – alene eller som del af en fælles indsats. Journalister, der irettesætter og viser disrespekt overfor disse færdigheder, vil ikke blive taget alvorligt af “generation Wikipedia”. Med rette. Internettet gør det muligt for journalisten at kommunikere direkte med dem, som engang var kendt som modtagere – læsere, lyttere og seere – og drage fordel af deres viden. Der er ikke brug for journalister, der ved hvad der efterspørges, men dem, som kommunikerer og undersøger.

Rettelser til sproget modtages gerne, da det er oversat fra den tyske originaltekst.

Reklamer