Archives for posts with tag: Anbefaling

”Den enkelte har aldrig
med et andet menneske at gøre
uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.
 Det kan være meget lidt,
en forbigående stemning,
en oplagthed, man får til at visne,
eller som man vækker,
en lede man uddyber eller hæver.
Men det kan også være forfærdende meget,
så det simpelthen står til den enkelte,
om den andens liv lykkes eller ej.”

– K. E. Løgstrup (1905 – 1981) – citat fra bogen “Den etiske fordring” (1956)

Vi har alle et medansvar for hinanden, i større eller mindre grad. Husk det nu og smil til verden og vær god ved din næste!

Reklamer

Hemmeligheden i al hjælpekunst

“Hvis det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, må man først og fremmest passe på at finde ham der hvor han er, og begynde der.

Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er selv i indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han, men dog ved først at fremmest at forstå det, han forstår.

Når jeg ikke gør det, så hjælper min merforståen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min merforståen gældende, så er det fordi jeg er forfængelig og stolt, så jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham.

Men al sand hjælp begynder med ydmygelse. Hjælperen må først ydmyge sig under dem, han vil hjælpe, og hermed forstå at det at hjælpe ikke er at herske, men det er at tjene, at det at hjælpe er villighed til, indtil videre at finde sig i at have uret og i ikke at forstå hvad den anden forstår.

Dersom du ikke kan begynde således med et menneske, at han kan finde en sand lindring i at tale med dig om sin lidelse, så kan du heller ikke hjælpe ham, han lukker sig for dig, han lukker sig inde i sit inderste – præk du så kun for ham!”

– Søren Kierkegaard (1813 – 1855)

Jeg kan ikke huske, hvor gammel jeg var, da jeg hørte det første gang – jeg har nærmest fået det ind med modermælken fra mine to sygeplejerske-forældre, som næsten dagligt refererer til den, når der tales om medmenneskelighed og bedre psykiatri ved spisebordet.

Og lidt om blognavne…

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg elsker blogs. Og jeg har efterhånden pløjet mig igennem en hel del danske og udenlandske (mest australske). ”Alle” blogger. Nogle er mere ”kendte” end andre. Hvis man som bloglæser, kun læser de ”kendte” blogs, så snyder man sig selv for rigtig mange gode blog-oplevelser. Især hvis man kratter lidt i overfladen af den danske blogosfære, dukker der den ene blogperle efter den anden frem.

En af de blogperler er bloggen frodighed.dk. Der er ikke mange ord, men det ene smukke billede efter det andet, som bloggeren Lotte selv kalder ”nærværsbilleder” (lækkert ord!).

Læs resten af dette indlæg »

%d bloggers like this: