Archives for posts with tag: Inspiration

I fredags tog skønne Miss Le Mure mig med til Bolig i Forum. Vi havde håbet , at der var flere nips-ting, end der var, i stedet for husejer-boligbyggeri-paradis i halvdelen af hallen.

Jeg tog billeder af alt, hvad jeg kom i nærheden af, og Miss Le Mure snakkede om design, blomster og dyrevelfærd med sælgerne, som fik kamp til stregen, for at besvare hendes 1000 gode spørgsmål.

Der var flere aktiviteter på standen, men vi nåede faktisk kun at se foldepigerne folde plissélamper på Le Klint’s stand. Det var helt fantastisk at se de lynhurtige fingre!

Og så havde de udstillet deres nye lamper, som designmæssigt er inspireret af vintergækker, der også var afbilledet på væggen. Lampeskærmen hænger løst, så den kan dingle, ligesom hovedet på en vintergæk.

Reklamer

”Den enkelte har aldrig
med et andet menneske at gøre
uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.
 Det kan være meget lidt,
en forbigående stemning,
en oplagthed, man får til at visne,
eller som man vækker,
en lede man uddyber eller hæver.
Men det kan også være forfærdende meget,
så det simpelthen står til den enkelte,
om den andens liv lykkes eller ej.”

– K. E. Løgstrup (1905 – 1981) – citat fra bogen “Den etiske fordring” (1956)

Vi har alle et medansvar for hinanden, i større eller mindre grad. Husk det nu og smil til verden og vær god ved din næste!

Hemmeligheden i al hjælpekunst

“Hvis det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, må man først og fremmest passe på at finde ham der hvor han er, og begynde der.

Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er selv i indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han, men dog ved først at fremmest at forstå det, han forstår.

Når jeg ikke gør det, så hjælper min merforståen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min merforståen gældende, så er det fordi jeg er forfængelig og stolt, så jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham.

Men al sand hjælp begynder med ydmygelse. Hjælperen må først ydmyge sig under dem, han vil hjælpe, og hermed forstå at det at hjælpe ikke er at herske, men det er at tjene, at det at hjælpe er villighed til, indtil videre at finde sig i at have uret og i ikke at forstå hvad den anden forstår.

Dersom du ikke kan begynde således med et menneske, at han kan finde en sand lindring i at tale med dig om sin lidelse, så kan du heller ikke hjælpe ham, han lukker sig for dig, han lukker sig inde i sit inderste – præk du så kun for ham!”

– Søren Kierkegaard (1813 – 1855)

Jeg kan ikke huske, hvor gammel jeg var, da jeg hørte det første gang – jeg har nærmest fået det ind med modermælken fra mine to sygeplejerske-forældre, som næsten dagligt refererer til den, når der tales om medmenneskelighed og bedre psykiatri ved spisebordet.

%d bloggers like this: